Dr. Jørn Slot Jørgensen (stifter og leder af EuroEyes International Eye Clinic) rejste den 30. marts 2023 til Hong Kong for at deltage i kontraktunderskrivelsen til en helt ny EuroEyes klinik. Arrangementet fandt sted i en afslappet atmosfære og blev efterfulgt af en fælles skål og gode ønsker.
EuroEyes overtager stueetagen og tredje sal i den prestigefyldte bygning på 2 Russell Street (Causeway Bay), hvor der nu vil blive bygget en topmoderne og stilfuld klinik på i alt 668 kvadratmeter – i lokaler, der tidligere har huset Prada. Russell Street, hvor den nye klinik åbner, er ofte rangeret som den dyreste butiksgade i Verden (målt på huslejepriser). Dr. Jørgensen fortæller: “Vi benytter denne mulighed, fordi vi mener, at nu er et godt tidspunkt – for tre år siden ville jeg ikke have fået en placering som denne.”
Hong Kong: Tony Chau (administrerende direktør for ejendomsafdelingen, Early Light International Ltd.) og EuroEyes stifter og koncerndirektør, Dr. Jørn Slot Jørgensen, giver hånd på den nye aftale.
Efter en indledende tale og underskrivelse af kontrakten besvarede Dr. Jørgensen spørgsmål fra pressen. Herunder årsagerne til dette valg af placering, EuroEyes’ udvikling og aktuelle planer for Kina, samt forventninger til den fremtidige kundevolumen.
“Vi ønsker at være synlige – uden en hospitalsatmosfære”.
Den nye kliniklokation vil tilbyde de mest avancerede og innovative muligheder for refraktiv behandling til Hong Kongs indbyggere såvel som besøgende fra det kinesiske fastland.
EuroEyes har været noteret på børsen i Hong Kong siden 2019. I 2012 åbnede den første kinesiske EuroEyes-klinik i Shanghai. EuroEyes har nu øjenklinikker i syv kinesiske byer. Trods fortsatte eftervirkninger af COVID-19 er Dr. Jørgensen optimistisk med hensyn til efterspørgslen af øjenkirurgi i regionen. For en stor del af befolkningen kæmper med alderssyn og nærsynethed. “Patienternes holdninger har også ændret sig,” forklarer han: “Folk ønsker at investere i sig selv og i deres helbred. Så vi er meget fortrøstningsfulde i Kina i øjeblikket.”