I forbindelse med EuroEyes’ donation til Danmarks Indsamling i 2021 inviterede Danmarks Indsamling og SOS Børnebyerne en repræsentant fra EuroEyes med til Rwanda i november 2021 for bl.a. at se nogle af de projekter, som pengene er gået til.
Store udfordringer i Rwanda
I Rwanda lever mange børn i total fattigdom, og COVID-19 har bestemt kun forværret situationen. SOS Børnebyerne arbejder derfor sammen med Danmarks Indsamling på at give børnene en tryg opvækst og skolegang.
Selvom det er 30 år siden, at folkedrabet fandt sted i Rwanda, har dette stadig en afgørende betydning for befolkningen. Dem der var børn under folkedrabet, er i dag voksne og forældre, og lider af store traumer efter de voldsomme oplevelser fra deres barndom.
Dette har stor betydning for deres børn. Grundet traumer og fattigdom har forældrene nemlig ikke mulighed for at skabe en tryg og stabil opvækst og skolegang for deres børn – og netop derfor er der mange børn, som slet ikke kommer i skole. Børnene skal i stedet hjælpe til i hjemmet.
Corona-pandemien har bestemt ikke gjort situationen nemmere i Rwanda. Fattigdommen i landet er kun blevet større – og det er især de familier og børn, der i forvejen var hårdt ramt, der mærker dette. Disse familier risikerer at miste deres i forvejen lille indtjening, der kan føre til opløsning i familien. Derfor er et af de store projekter også at forhindre, at børn bliver efterladt af deres familier eller må arbejde, fordi forældrene ikke længere har en indtægt.
Netop derfor skal pengene fra Danmarks Indsamling 2021 hjælpe sårbare børn i Rwanda og være med til at skabe bedre forhold for børnene både indenfor og udenfor hjemmet.
”Projektet har til formål at give familierne de nødvendige redskaber, så de selv bliver i stand til at klare sig og give børnene den omsorg og opvækst, de har brug for. Samtidig er der brug for en styrkelse af skolerne, så børnene trives og får mulighed for at udvikle sig,” fortæller programansvarlig i SOS Børnebyerne Carolina Mieres.
Derudover arbejder SOS Børnebyerne på at løfte det faglige niveau for alle børn, også dem der af forskellige årsager ikke klarer sig godt i skolen. Det betyder at man vil oprette ekstra undervisnings forløb for de børn der klarer sig dårligst og træne lærerne så de undervisnings metoder de bruger kan imødekomme disse børns behov.
300 familier, 800 til 1000 børn og 40 skoler fra fire forskellige områder i Rwanda vil få hjælp gennem projektet, der løber fra 2021 til 2023.
EuroEyes’ besøg i Rwanda
Sammen med SOS Børnebyerne og Danmarks Indsamling besøgte vi forskellige SOS-børnebyer i Kigali, Gikongoro og Kayonza. I SOS-børnebyerne bor børn sammen med deres SOS-mødre, og alle børnene har derfor fået et trygt hjem, kærlig omsorg, kompetent støtte og en uddannelse.
Det var tydeligt at mærke den glæde, der var blandt børnene i børnebyerne. Mange af børnene har meget tidligt i deres liv været igennem nogle oplevelser, som danske børn aldrig ville kunne forestille sig. SOS Børnebyerne har været med til at ændre livet for disse børn og givet dem et håb for fremtiden.

Donation af briller
Med til Rwanda havde vi i EuroEyes medbragt en stor donation af vores kunders briller. I Rwanda lever rigtig mange – både børn og voksne –med synsproblemer, men de har ikke råd til briller – og dette har de heller ikke i børnebyerne. Det var derfor også en meget stor oplevelse at mærke, hvordan alle brillerne var med til at gøre en forskel for både børnene, mødrene og skolelærerne i børnebyerne. Nogle børn gik rundt med synsfejl på -4 og -5, mens stort set alle SOS-mødrene lider af alderssyn. Deres reaktion, da de fik et par briller på, var derfor helt unik – og briller som i Danmark jo bare er en selvfølge, fik pludselig en helt anden betydning.

For os i EuroEyes er det fantastisk at kunne hjælpe rundt omkring i verden – og derfor var det også helt unikt at opleve, hvordan vi kunne være med til at gøre en forskel her.
Der er stadig langt igen
Ud over at hjælpe børnene i SOS-børnebyerne har SOS Børnebyerne også stort fokus på at styrke udsatte familier i lokalsamfundet – for det allerbedste er selvfølgelig, når børnene kan blive boende i deres egne familier. Siden 1980’erne har SOS Børnebyerne derfor også udviklet programmer, der har til formål at styrke disse udsatte familier i lokalsamfundene.
Sammen med SOS Børnebyerne og Danmarks Indsamling var vi derfor også ude og besøge nogle af de familier, som afventer denne hjælp – altså familier som endnu ikke har modtaget hjælp fra disse programmer, hvilket var tydeligt at mærke. Disse familier bor under forhold, som ingen i Danmark nogensinde kan forestille sig. For disse familier er spørgsmålet ikke, om hvad de skal spise om dagen, men i stedet om de overhovedet får mad.
Besøgene hos disse familier gjorde det tydeligt, hvor stor en forskel SOS Børnebyerne gør for befolkningen i Rwanda – og selvom der stadig er langt igen, og selvom der fortsat er mange, der har brug for hjælp, er der ingen tvivl om, at støtten til Danmarks Indsamling gør en kæmpe forskel ude omkring i verden. Netop derfor støtter vi i EuroEyes også igen op om Danmarks Indsamlingen 2022.
Danmarks Indsamling 2022 sendes lørdag den. 29. januar 2022 på DR1.
Her kan I læse mere om, hvad støtten går til i år.