Kan man behandle grå stær med laser?
Sådan forløber en behandling for grå stær
Øjet bedøves
Inden behandlingen bedøves øjet med bedøvende øjendråber. Behandlingen foretages ambulant og varer som regel 15 min. pr. øje.
Den grå stær korrigeres ved hjælp af et refraktivt linseudskift, dvs. at den naturlige linse erstattes med en kunstlinse. Den naturlige linse befinder sig umiddelbart under regnbuehinden og består af to dele: linsekernen og linsekapslen.
Den naturlige linse fjernes
Først fjernes den naturlige linse. Et lille cirkulært snit foretages i linsekapslen, hvorigennem linsekernen fjernes. Linsekapslen efterlades i øjet og fungerer som ”holder” til den nye linse.
Ny multifokallinse indsættes
Herefter bliver den nye kunstlinse indsat. Linsens styrke er nøje udregnet forud for behandlingen, baseret på præcise ultrasoniske opmålinger. Du modtager en specialfremstillet kunstlinse, der holder resten af livet. Det kan enten være en monofokal eller trifokal linse. Da en monofokal linse kun har ét brændpunkt, vil du stadig have brug for briller efter behandlingen. En trifokal linse har derimod flere brændpunkter – du kan derfor stille skarpt på forskellige afstande og vil ikke have brug for briller.
Forskellige linsetyper til behandling af grå stær
Fordelene ved trifokale linser sammenlignet med monofokale linser
En behandling for grå stær kan udføres med enten monofokale – eller trifokale linser. Trifokale linser har adskillige brændpunkter og har dermed én væsentlig fordel: efter behandlingen vil du have et godt syn på både korte og lange afstande – uden brug af briller! I modsætning hertil har monofokale linser kun ét brændpunkt og kan derfor kun give et godt syn på enten kort eller lang afstand. Bliver du opereret med en monofokal linse, kan du derfor ikke helt undgå brug af briller.
Behandlingsforløbet – TRIN FOR TRIN
1. Uforpligtende konsultation
- Vi fastslår, hvilken behandlingsmetode der er den bedste for netop dine øjne. Vi kontrollerer, om du er egnet til behandling
- Undersøgelsen varer typisk 30 minutter
- Grundig synsundersøgelse og opmåling af dine øjne
- Øjenlægen forklarer detaljeret om behandlingen
- Forud for denne undersøgelse bør du ikke have båret hårde kontaktlinser i to uger eller bløde kontaktlinser i tre dage
- Vær venligst opmærksom på, at du ikke kan køre bil efter synsundersøgelsen, da du bliver dryppet med pupiludvidende øjendråber
2. På behandlingsdagen
- Vi anbefaler, at du på behandlingsdagen tager behageligt tøj på
- Medbring gerne en ledsager, hvis det er muligt
- Du kan spise og drikke, som du plejer, men du skal undgå rygning
- Af hygiejnemæssige årsager er det vigtigt, at du undlader brug af al makeup og parfume
- Vi giver dig gerne lidt beroligende medicin inden behandlingen
- Du dryppes med bedøvende øjendråber
- Det ambulante indgreb varer omtrent 10-15 min. pr. øje
- Efter behandlingen er du ikke selv i stand til at køre bil
3. Efter behandlingen
- Gnid dig venligst ikke i øjnene
- Anvend øjendråber efter lægens anvisning
- Fugtgivende øjendråber efter behov
- Du kan vende tilbage til dit arbejde efter 2-4 dage
- Du kan genoptage sportsaktiviteter efter ca. 1-2 uger, men undgå i første omgang svømning og sauna
- Kontrollerende undersøgelser sker dagen efter behandlingen og en måned efter. Har du behov for flere kontrolbesøg, aftaler vi nærmere
Hvorfor opstår grå stær?
Grå stær opstår ofte med alderen. Cellerne i øjets linse dør og udskiftes ikke som i de fleste af kroppens andre organer, men lægges derimod uden på de eksisterende celler. For at linsen forbliver klar skal cellerne og deres proteinindhold ligge i meget præcise mønstre. Med årene kan der komme uregelmæssigheder, der gør linsen uskarp.
Proteinindholdet i cellerne gør også, at linsekernen hærdes med alderen og ikke længere er i stand til at bue linsen på den korrekte måde. Det betyder, at brændpunktet forskydes på nethinden ved korte afstande. Grå stær kan dermed opfattes som kroppens naturlige forfald.
Grå stær opstår i langt de fleste tilfælde som følge af aldring, men for at beskytte sig selv, bør man i størst mulig grad beskytte sig mod følgende påvirkninger, som kan øge risikoen for grå stær:
- Røntgenstråler – enten infrarøde eller ultraviolette stråler
- Øjenskader og gentagne inflammationer af regnbuehinden
- Rygning – både passiv og aktiv
- Længere behandlingsforløb med binyrebarkhormon
Grå stær kan dog også opstå i forbindelse med sygdomme som sukkersyge (diabetes mellitus) og øvrige stofskiftesygdomme. Desuden kan sygdom under graviditet øge risikoen for, at barnet fødes med grå stær. Kun i sjældne tilfælde fødes børn med grå stær.
Grå Stær: En af verdens hyppigste øjensygdomme
Behandlingen af grå stær foretages ved en ambulant kirurgisk udskiftning af den uklare, naturlige øjenlinse til en højmoderne kunstig linse (Intraokularlinse). Det er den hyppigste og mest succesfulde behandling inden for øjenkirurgi.
Takket være dr. Jørn Slot Jørgensens enestående pionerarbejde har EuroEyes mange års erfaring med behandling af grå stær. Ved at foretage en ny mikrosnitteknik (Phakoemulsifikation) lykkedes det ham allerede i 1990 at foretage en ambulant behandling for grå stær og under et år senere at introducere “Behandling Uden Overnatning”, der den gang var noget helt nyt! Siden 1990 har vi udført mange tusinde behandlinger for grå stær. Du er kort sagt i de bedste hænder hos EuroEyes.
Vores kunder fortæller
Vores kunder har anmeldt os på Trustpilot
Læs hvordan vores behandlede kunder vurderer vores service og behandlinger