EuroEyes’ øjenkirurg Jannik Boberg-Ans tager til i Nepal for at hjælpe svagtseende og blinde
Glæden ved at give
For de danske øjenlæger er det værd at tage en uge ud af kalenderen og give til andre, når man får en masse gode oplevelser igen. “Man skal godt nok være følelseskold, hvis man ikke bliver glad indvendig, når man ser den forskel, vi gør. Man siger, det er den største glæde at kunne give, og vi mærker oprigtig den glæde, når vi hjælper folk, der ellers var håbløst stillet”, fortæller Jannik Boberg-Ans, der på tidligere missioner har mærket lokalbefolkningens livsglæde på trods af de håbløse forhold.
De danske øjenlæger er i Nepal med til at støtte en lokal øjenkirurg, der har et øjenhospitalsprojekt. På den måde lever projektet længere tid end de få dage, som de danske øjenlæger er i Nepal, og det giver ifølge Jannik Boberg-Ans en stor tilfredsstillelse. “Det er en god fornemmelse, at man ved, der stadig er håb for de personer, som vi ikke når at behandle. Man kan jo ikke hjælpe alle, men vi gør i hvert fald, hvad vi kan i den tid, vi er der,” siger han.
Øjenlægen sætter en stor ære i at hjælpe mennesker – hvad enten det er i Danmark eller Nepal, og han har altid haft en stor interesse for og glæde ved mikrokirurgi.
EuroEyes sponsorerer udstyr
De fire danskere betaler selv ophold og rejse. Den eneste form for støtte, projektet har fået, er udstyr og medikamenter stillet til rådighed.
“Det er klart, at vi har trukket lidt på vores danske arbejdsplads EuroEyes, og de har været med på idéen fra start. Det gør naturligvis, at vi ikke får flere udgifter, end hvad der ellers er forbundet med rejsen til og opholdet i Himalaya,” forklarer Jannik Boberg-Ans.
Henrik Esmann, der er direktør for EuroEyes i Danmark, bifalder øjenlægernes indsats og er fuld af beundring over deres engagement. “Vi er meget stolte over at have medarbejdere, der er så dedikerede til øjenkirurgi og har så meget næstekærlighed, at de tager frivilligt til Nepal for at operere medmennesker, der har stor gavn af hjælpen. Derfor er det også naturligt for os at støtte projektet på den måde, som vi nu kan,” siger han.
De tre øjenlæger kan sammen med de lokale øjenlæger hjælpe flere hundrede personer på en ekspedition med operation og fjernelse af synshæmmende grå stær. Danske EuroEyes-patienter har doneret over 500 aflagte briller, der bliver delt ud til de personer i lokalbefolkningen, som har mest brug for det.
Du kan også støtte op om projektet og være med til at give de blinde synet tilbage. Støt Red Synet her.
Social Ansvarlighed: EuroEyes ønsker at gøre en forskel for vores kunder og andre, og derfor har vi i mange år samarbejdet med velgørenhedsorganisationen Red Synet, som giver fattige blinde synet tilbage. Vi har også støttet andre velgørenhedsprojekter såsom Danmarks Indsamling, Team Rynkeby og Briller til Afrika. Vi synes det er vigtigt at se ud over vores egen næsetip og hjælpe til ude i verden.