Pressemeddelelse – Hong Kong, 15. oktober 2019
Børsnoteringen af øjenklinikgruppen resulterer i en markedsværdi på ca. 513,4 mio. kroner (595 mio. Hong Kong Dollar). Aktiekursen på 14,20 Hong Kong Dollar er næsten 90 procent højere end den oprindeligt satte udbudspris.
EuroEyes International Eye Clinic Limited, i daglig tale EuroEyes, gennemførte tirsdag d. 15. oktober sin børsnotering på Hong Kongs hovedbørs SEHK (The Stock Exchange of Hong Kong Limited). EuroEyes er en af de ledende udbydere af kirurgisk korrektion af synsfejl i Danmark, Tyskland og Kina. Udbyttet af børsnoteringen er opgjort til ca. 595 mio. HKD
(omkring 513,4 mio DKK). De 595 mio. HKD inkluderer ikke udbyttet fra investorernes mulighed for at benytte sig af overallokering. Når overallokerings-optionen tælles med, ligger udbyttet fra børsnoteringen på ca. 684 mio. HKD (ca. 590,3 mio DKK).
Aktien åbnede i kurs 14,20 på SEHK. Aktiekursen på 14,20 Hong Kong Dollar er næsten 90 procent højere end den oprindelige udbudspris på 7,5 HKD.
EuroEyes vil primært bruge udbyttet fra børsnoteringen til at udbygge sit netværk af kinesiske klinikker i større byer som Chengdu og Chongqing såvel som til potentielle opkøb af klinikker i Europa og styrkelse af sine markedsføringsaktiviteter.
“I Kina er der et meget stort behov for korrektion af synsfejl. Ifølge en markedsanalyse er næsten 90 procent af den yngre befolkning nærsynede. Vi forventer, at der vil være 655 mio. nærsynede kinesere i 2023. Alderssyn, som udbedres med en trifokal linse, spiller også en stor rolle”, udtaler dr. Jørn S. Jørgensen, der er grundlægger, bestyrelsesformand og administrerende direktør for EuroEyes.
EuroEyes-klinikgruppen har etableret sig som en eksklusiv udbyder af kirurgisk korrektion af synsfejl i Kina. “Vores primære salgsargumenter i markedet er tysk øjenkirurgis fremragende ry, det høje antal af udførte operationer, vores brug af den nyeste teknologi, kvaliteten og trygheden i vores ydelser, høj kundetilfredshed og vores klinikkers gode placering i de største byer”, siger dr. Jørgensen.
Hvorfor Hong Kong?
“Vi har valgt Hong Kong som stedet for vores børsnotering, fordi vores fremtidige vækstmuligheder primært ligger i Kina, og vi kan finansiere denne vækst med midlerne fra børsnoteringen”, siger dr. Markus Braun, CFO hos EuroEyes.
Børsnoteringen bestod af en indledende private placement runde, hvor 79,334,000 aktier blev udbudt til institutionelle investorer verden over og en offentlig børsintroduktion i Hong Kong. Handel med EuroEyes-aktier på SEHK begyndte den 15. oktober 2019. Børsnoteringen i Hong Kong startede d. 30. september 2019 og sluttede den 8. oktober 2019. Den endelige udbudspris og allokering blev offentliggjort den 14. oktober 2019. BOCI Asia Limited fungerede som enlig sponsor og global koordinator på børsintroduktionen.
BOCI Asia Limited, China Securities (International) Corporate Finance Company Limited og Fosun Hani Securities Limited fungerede i fællesskab som bogførende banker og underwriters. Eversheds Sutherland var EuroEyes juridiske rådgiver i Hong Kong og Tyskland i forbindelse med børsnoteringen.
EuroEyes International Eye Clinic Limited er et Cayman Islands-registreret aktieselskab med omfattende aktiviteter i Tyskland, Danmark og Kina. Målt på omsætning var virksomheden den markedsledende aktør inden for refraktiv laser og innovativ linse-kirurgi (PRK og LASEK undtaget) i Tyskland i 2018. I Danmark er EuroEyes nummer to på omsætning inden for disse discipliner. EuroEyes var den første udenlandske aktør blandt de eksisterende markedsdeltagere (bortset fra virksomheder fra Hong Kong, Macao og Taiwan) til at entrere markedet for PRC synskorrigerende behandlinger. EuroEyes har i alt 15 klinikker i Tyskland, heriblandt hovedkvarteret i Hamborg, 6 klinikker i Kina inklusiv placeringer i Shanghai og Beijing og yderligere 5 klinikker i Danmark.
Juridisk meddelelse
Denne information udgør ikke et udbud af værdipapirer i Tyskland eller Danmark eller et andet givent land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller uden for Hong Kong.
Social Ansvarlighed: EuroEyes ønsker at gøre en forskel for vores kunder og andre, og derfor har vi i mange år samarbejdet med velgørenhedsorganisationen Red Synet, som giver fattige blinde synet tilbage. Vi har også støttet andre velgørenhedsprojekter såsom Danmarks Indsamling, Team Rynkeby og Briller til Afrika. Vi synes det er vigtigt at se ud over vores egen næsetip og hjælpe til ude i verden.