EuroEyes hjælper dig til at se verden med nye øjne
Øjenoperationer med laser er i dag meget almindeligt. Siden 1996 har mere end 32.000.000 mennesker på verdensplan gennemgået en laserbehandling af deres øjne.
Hos EuroEyes har vi erfaring fra mere end 300.000 laserbehandlinger af øjne.
At få foretaget en laserbehandling kan medføre en større trivsel i hverdagen, da man i de fleste tilfælde kan blive helt fri for at skulle bruge briller eller kontaktlinser.
Udover en større følelse af frihed, er der også en stor økonomisk gevinst at hente for de fleste, da man hurtigt kan spare den månedlige udgift til sit linseabonnement, samt spare de penge som man ellers ville have brugt i årene fremover.
Typer af laserbehandling af øjnene
Hos EuroEyes tilbyder vi flere typer af laserbehandling af øjnene. Afhængig af din synsfejl kan du være bedst egnet til én bestemt type af laserbehandling.
Hos EuroEyes har vi stor erfaring og hjælper dig med at vælge den form for laserbehandling der passer bedst til netop dine øjne.
Vi tilbyder følgende former for laserbehandling af dine øjne:
FS-LASIK
FS-LASIK er en videreudvikling af den klassiske LASIK-behandling. Ved en LASIK-behandling præpareres en lille hornhindelamel(flap), så det er muligt at korrigere synsfejlen på hornhinden.
Forskellen i forhold til den klassiske LASIK-behandling er, at ved Femto-LASIK benyttes Femto-laseren. Det betyder, at det nu er en laserbehandling, hvor der før i tiden blev benyttet mikroknive. Behandlingen er altså endnu en mere sikker og præcis form for laserbehandling af dine øjne.
FS-LASIK er blandt den sikreste, mest moderne og mest individuelt tilpassede metode til korrektion af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.
LASIK-behandlingen er baseret på en kombination af de to mest avancerede og præcise teknologier: Wavefront-optimering og Femto-LASIK.
Da ethvert øje er unikt, bør LASIK-laserbehandlingen tilpasses 100 % til øjets individuelle karakteristika. Det er muligt med FS-LASIK. Du kan læse mere om Wavefront-optimering her.
Behandlingsforløb ved en laserbehandling
En laserbehandling er et rutineindgreb som typisk foregår i 4 følgende trin:
1. Personlig og uforpligtende synsundersøgelse
Forud for alle behandlinger foregår en uforpligtende synsundersøgelse med en optometrist. Her vil dine relevante øjenparametre blive målt, og du vil blive anbefalet hvilken type laserbehandling der passer bedst til netop dine øjne.
Her får du gavn af vores personales mange års erfaring inden for branchen. Undersøgelsen tager ca. mellem 30 – 45 min.
2. Omfattende undersøgelse og opmåling
Efter den uforpligtende konsultation vil du blive indkaldt til endnu en undersøgelse med yderligere opmålinger.
Op til denne undersøgelse skal du undgå at bruge kontaktlinser i mindst en uge, da de ændrer formen på hornhinden og derved ændrer på øjets faktiske værdier.
Bruger du hårde kontaktlinser, skal der mindst gå to uger op til undersøgelsen. Samme tidsrum gælder også op til selve laserbehandlingen. Ved opmålingen foretages synsprøven efter du er blevet dryppet med pupiludvidende dråber.
Disse dråber påvirker dit syn i op til 24 timer og vi fraråder bilkørsel lige efter. Opmålinger og undersøgelse er altid individuelt tilpasset, så varigheden afhænger alt efter hvad der er brug for af måling, men ofte tager det mellem 30 min. – 1 time.
3. Selve laserbehandlingen af dine øjne
Efter selve synsundersøgelsen finder vi en tid til din behandling og du vil blive indkaldt på en af vores klinikker på dagen.
Her vil vores øjenkirurg udføre den type laserbehandling, der er blevet bestemt på forhånd.
Behandlingen tager typisk ikke mere end 5-10 minutter per øje og er derfor hurtigt overstået. Den samlede behandlingstid er ca. 25 minutter.
Det er et ambulant indgreb, så du får ingen øjenbandage, men vi anbefaler du bruger solbriller.
Du vil blive dryppet med bedøvende øjendråber, så du må ikke køre bil lige efter behandlingen.
4. Efter laserbehandlingen
Efter laserbehandlingen af dine øjne er det vigtig, at du ikke gnider dig i øjnene.
Du vil skulle bruge antibiotiske øjendråber flere gange dagligt i 3 uger, hvilket du vil få udleveret en detaljeret dryppevejledning om. Efter laserbehandlingen skal du komme til kontrolbesøg efter ca. 1 dag, ca. 1 uge og ca. 1 måned.
Du vil som oftest kunne vende tilbage til arbejde efter 2-3 dage og genoptage sportsaktiviteter efter 3 dage. Dette vil vores personale tale med dig om i løbet af processen.
Er alle egnet til en laserbehandling?
De fleste er egnet til en laserbehandling, men det er faktisk ikke alle.
Ca. 15% er ikke egnet, hvilket kan skyldes flere årsager såsom for tynde hornhinder eller at ens syn ikke har været stabilt i en længere periode.
Ideelt skal ens syn have været stabilt i 2 år før man egner sig til laserbehandling.
Selvom du ikke bliver godkendt til en laserbehandling i første omgang, kan dette dog godt ændre sig fremadrettet.
En linsebehandling er et godt alternativ til en laseroperation
Langt de fleste som ikke bliver godkendt til en laseroperation, vil dog kunne modtage en linsebehandling i stedet i form af en ICL-behandling.
En ICL-behandling er en permanent løsning, hvor en kunstlinse implanteres direkte i øjet. Kunstlinsen indsættes mellem iris og øjets linse, og dit syn forbedres markant.
ICL-linsen forbliver i øjet permanent og kan hverken ses eller mærkes. Den naturlige linse og ICL-linsen sørger for, at synsfejlen korrigeres.
Efter ICL-behandlingen kan patienten igen se skarpt – uden briller eller kontaktlinser.
Forudsætningerne for at blive godkendt til en laserbehandling
For at du kan blive godkendt til at få foretaget en laserbehandling af dine øjne, er der et par forudsætninger som skal være opfyldt.
- Du er fyldt minimum 18 år
- Dit syn skal have været stabilt i 1-2 år
- Dit syn må inden for de sidste 2 år kun have ændret sig ca. 0,5 dpt
- Du har ingen øjensygdomme (f.eks. keratokonos, grå- og grøn stær)
- Du skal have tilstrækkelig tykkelse på hornhinden
- Du må hverken være gravid eller amme
Sikkerhed ved en laserbehandling af øjnene
Laserbehandling af øjnene er en meget sikker behandlingsform og er blevet yderligere sikret i de senere år, takket være Femto-laseren.
Der er faktisk flere komplikationer og infektioner i forbindelse med almindelig brug af kontaktlinser.
Desuden bruger EuroEyes’ lasere “Eye Tracker”, så laseren stopper automatisk, hvis du skulle fokusere det forkerte sted hen.
Laseren er også udstyret med iris-genkendelse og kan først begynde efter, din iris er blevet genkendt.
Erfaring fra mere end 5000 behandlinger
EuroEyes er et af verdens førende inden for laserbehandlinger af øjne.
Vi har over de sidste 30 år gennemført mere end 600.000 øjenlaserbehandlinger og hver år gennemfører vi mere end 2000 behandlinger på vores fem klinikker i Danmark.
Udover at være til stede i Danmark har vi også klinikker i Tyskland og i Kina. Vi arbejder altid for at være de første til at tilbyde de nyeste behandlingsformer på markedet.
Du kan læse meget mere om vores lægeteam på denne side samt om vores tryghedsgaranti.