Stor interesse for synskorrigerende behandlinger
200 til informationsaften om synskirurgi
Omkring 200 deltog, da EuroEyes holdt informationsaften om øjenoperationer i Søborg. Aftenens hovedtema var eliminering af alderssyn – med indlæg af øjenkirurg Jannik Boberg-Ans og en lokal sygeplejerske, der for nylig smed læsebrillerne.
Der var enorm interesse for EuroEyes’ netop afholdte informationsaften i Søborg. Med over 200 tilmeldinger var der simpelthen ikke plads til deltagerne på Aleris-Hamlet Hospital i Gyngemosen, hvor EuroEyes for nylig åbnede klinik, og arrangementet måtte derfor flyttes til den store konferencesal hos revisionsfirmaet Ernst & Young, der også har domicil på Gyngemose Parkvej.
Aftenens vært var Jannik Boberg-Ans, der med mere end 15.000 operationer bag sig er en af landets allermest erfarne synskirurger. Samtidig er han anerkendt over hele Skandinavien for sin ekspertise – og cheflæge hos EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som nu også er at finde på Gyngemose Parkvej 66. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Arrangementet fokuserede på nye muligheder for at eliminere alderssyn, og det modne publikum vidnede om, at de fremmødte i høj grad var læsebrillebrugere.
“Der er sket store teknologiske fremskridt i de seneste år. Man kan tale om en sand revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før – og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang,” fortæller Jannik Boberg-Ans.
119 af deltagerne vil opereres
Ud af de 200 deltagere har ikke færre end 119 ønsket en uforpligtende forundersøgelse. Det svarer til godt 60 % af de fremmødte og er ifølge Jannik Boberg-Ans en overraskende høj andel. Han vurderer, at det ikke mindst skyldes aftenens anden oplægsholder, sygeplejerske Ulla Harre fra Gladsaxe, som for nylig er sluppet af med brillerne efter en operation hos EuroEyes.
“De fremmødte syntes, det var rigtig interessant at lytte til en anden lokal persons oplevelser med at gennemgå en øjenoperation og smide brillerne. Publikum havde rigtig mange spørgsmål, herunder om synets tilvænning til nye øjenlinser og nogles behov for ekstra lys efter en øjenoperation. Folk, der selv har gennemgået en linseudskiftning, er rigtig gode ambassadører,” siger øjenkirurgen.
Slut med at bruge titusinder af kroner på briller
57-årige Ulla Harre fra Gladsaxe har brugt over 100.000 kr. på briller og kontaktlinser. Nu har hun fået indsat nye øjenlinser hos EuroEyes i Gyngemosen – ikke mindst, fordi hun var blevet træt af høje, løbende brilleudgifter.
“Først brugte jeg kontaktlinser igennem årtier. Da jeg efterfølgende blev ramt af alderssyn, som vi alle gør på et tidspunkt, fik jeg i stedet briller med glidende overgang. For nylig skulle jeg så have nye briller igen. Glassene ridses jo med tiden, og for mig var det nødvendigt at skifte med minimum tre års mellemrum. Igennem livet har jeg totalt brugt over 100.000 kr. på briller og kontaktlinser, og nu jeg havde nået det punkt, hvor det skulle være slut med at købe briller til 10.000 kr.,” fortæller den 57-årige sygeplejerske, som derfor for nylig fik indsat nye øjenlinser hos EuroEyes på Aleris-Hamlet Hospital i Gyngemosen.
“Ved at udskifte de gamle øjenlinser med nye, trifokale linser har jeg fået et perfekt syn på alle afstande. Det er fantastisk ikke længere at have noget foran øjnene, og jeg slipper for at bruge linser under snorkling og på skiferier. Jeg vil gerne anbefale operationen til andre midaldrende, for jeg har fået et perfekt syn på alle afstande. Det gør ikke ondt eller er ubehageligt, og bagefter er der heller ikke gener af betydning. Den eneste udfordring har været at vænne mig til at holde bøger tættere på end før. Faktisk har jeg også fået min mand overtalt til en øjenoperation, og han har allerede bestilt tid,” slutter en begejstret Ulla Harre.
EuroEyes afholder jævnligt informationsaften på vores klinikker rundt om i landet, og alle er velkomne. Du kan se og tilmelde dig EuroEyes’ kommende informationsaftener her.
Du kan altid booke en konsultation hos en af EuroEyes’ øjenlæger. Bemærk dog, at har du synsfejl på +/-6 på begge øjne eller bygningsfejl over 3D, så er du muligvis berettiget til støtte fra det offentlige sundhed væsen. Ønsker du behandling hos EuroEyes og har disse synsfejl, så kan Sygeforsikring Danmark ofte give tilskud.