Vinterferien er meget snart foran os. Og hvad skal man dog lave?
Må vi foreslå, at tirsdag den 12. februar kommer i familiekalenderen? For her kører vi AGF-bussen ned i Midtbyen, hvor Aros og en håndfuld superligaspillere står klar til at møde fans i EuroEyes i Ryesgade.
For i anledning af sit 25-års-jubilæum inviterer AGF-partneren, EuroEyes, nu til en stor AGF-eftermiddag i deres butik i Ryesgade 32. Her byder EuroEyes blandt andet på lagkage og en overraskelse til de første 100 børn.
AGF-spillerne er klar – her i blandt de nye spillere: Patrick Mortensen, Alexander Munksgård og Frederik Tingager – til at give autografer og selfies. Og Aros kigger selvfølgelig også forbi. Det hele foregår ved EuroEyes’ butik i Ryesgade på tirsdag d. 12. februar fra kl. 15.00
Så kig forbi, og få en god fodboldoplevelse i vinterferien.
Vi glæder os til at se jer!