Derfor er det vigtigt at få synet igen med en operation for grå stær.
Flere store studier om demens og risikofaktorer har samstemmende fundet, at nedsat syn er en risikofaktor for at udvikle demens.
Demens er en kronisk tilstand, hvor hjernen taber evnen til at tænke, analysere og giver svækket hukommelse samt koncentrationsbesvær.
Det kan skyldes mange forskellige sygdomme og udsættelse for skadelige stoffer som opløsningsmidler og alkohol, samt sygdomme som Alzheimer og Prion sygdomme (Kreutzfelt Jacob sygdom / Kogalskab) er nogle af dem. Men derudover, er der demensudvikling uden direkte specifik forudgående skadelig påvirkning.
Her har forskere dog fundet, at nedsat syn og hørelse også er faktorer der kan føre til hurtigere udvikling af demens.
Behandling og bedring af synet med operation for grå stær, hvor den uklare øjelinse udskiftes med en klar kunstig linse, kan i mange tilfælde få de ældre til at vågne op igen og mindske demensen.
Det har vi oplevet mange gange som øjenlæger. Mange plejehjemsbeboere, eller folk der lever alene uden nogen tager affære for at få synet kontrolleret, kan udvikle så udtalt en synsnedsættelse, at de ikke får særlig mange synsindtryk fra omgivelserne, og derfor syner de hen uden stimulation.
Når vi opererer deres øjne, oplever vi tit at disse mennesker lever op igen, og slet ikke var så demente som man troede. Nogle kan pludseligt klare sig selv igen.
Samme oplevelser har vi fra vores rejser til ulandene for at operere svagtseende og næsten blinde, som ellers ikke kan få behandling. Sammen med Red Synet har EuroEyes gennemført over 15 ekspeditioner og fået reddet mange ud af blindhed og dermed også demens.
I følge studier øges risikoen for demens med 35 til 100%, hvis synet er nedsat væsentligt. Og aldersbetinget synssvækkelse fra 50 årsalderen og senere i livet, har i undersøgelser og analyser i en stor mængde observationsstudier med over 50 millioner mennesker vist, sammenhængen med øget risiko for demensudvikling.
Særlig tre store forskningsprojekter i Singapore, England og Tyskland viser øget risiko for demens grundet nedsat syn på mellem 35 og 66%.
Studier kan ses i Ophthalmology 2021:128 (8) side 1135-49 (Sang X, Zhu Z Wang W, Ha J He M) og Journal of Alzheimers disease: Jad 2021 (3) 1073-87. Kuzma E, Littlejohns TJ Khawaja AP, et all).