Tidligere var nærsynethed, også kaldet myopi, langt fra så udbredt, som det er i dag. Andelen af nærsynede er steget kraftigt gennem de seneste 30 år, og det forventes at stigning fortsætter. Faktisk mener verdenssundhedsorganisationen WHO, at vi i dag er ramt af en decideret epidemi, der vil resultere i, at næsten halvdelen af Jordens befolkning vil bruge briller med minusstyrke i 2050. Allerede i 2016 udtalte øjenkirurg Jannik Boberg-Ans til Berlingske, at det er en ”foruroligende” og ”alarmerende” udvikling.
”Andelen af folk med nærsynethed burde være nogenlunde stabil. Derfor vil jeg ikke tøve med at kalde det her alarmerende. I dag er der markant flere mennesker end tidligere, der tilbringer meget tid foran en skærm, og statistikken taler sit tydelige sprog”, Jannik Boberg-Ans.
Forskellen på nærsynet og langsynet
Når man er nærsynet, betyder det, at øjet er for langt i forhold til dets optiske styrke. Man vil kunne se skarpt på kort afstand, men synet vil være sløret på lang afstand. Et nærsynet øje har typisk vokset sig længere end det normaltseende øje. Øjets fokus samles derved foran nethinden, i stedet for på selve nethinden.
Når man er langsynet (hyperopi), betyder det, at øjet er for kort i forhold til dets optiske styrke. Her vil man kunne se skarpt på lang afstand, men synet vil være sløret på nær afstand. Et langsynet øje er typisk kortere end det normaltseende øje. Det betyder, at øjets fokus samles bagved nethinden, i stedet for på selve nethinden.
I sig selv er nærsynethed ikke farligt eller livstruende, men den stigende udvikling bør dog stadig bremses. Dette skyldes, at nærsynethed på den længere bane kan øge risikoen for alvorlige sygdomme senere i livet – heriblandt nethindeløsning, som kan føre til akut og varig blindhed. Forklaringen på dette er, at et nærsynet øje kan vokse så meget, at øjets hinder bliver trukket så meget, at det til sidste kan briste, så det revner eller løsner sig helt.
Men hvorfor er der egentligt en stigende udvikling i nærsynethed?
Ud over den genetiske forklaring omkring arvelighed påvirkes nærsynethed også af den belastning, som vi udsætter vores øjne for i hverdagen såsom for meget skærmtid foran computer, smart-phones, tv mm., men også færre timer udendørs, hvor øjet kan trænes i at se langt, har betydning.
Forskere peger derfor også på, at udendørs aktivitet, og måske bare det at være udenfor, kan mindske risikoen for nærsynethed, da dagslyset kan være med til at beskytte øjet. Når lyset rammer øjets nethinde, sætter det nemlig gang i en kaskade af biokemiske signaler, der bl.a. frigiver stoffet dopamin, som har vist sig at hæmme væksten af øjet. Og det er især i barndommen, at denne vækst kan stoppes.
Corona-pandemiens indflydelse på udviklingen af nærsynethed
Corona-pandemien har bestemt ikke været med til at bremse udviklingen i nærsynethed – den har snarere gjort det modsatte. Vi har måtte ændre vores måde at være sammen på og pga. corona har digitale medier i snart et år været afgørende for arbejde og fritid for mange mennesker. Skærmtid og brug af smartphones, tablets og pc’er er steget markant – og dette i næsten alle aldre – fra børnehavebørn til ældre borgere. Arbejdsprocesser, handlinger, adfærd og kommunikation har ændret sig enormt under corona – aldrig før er der f.eks. blevet afholdt så mange onlinemøder eller digital hjemmeundervisning.
Eksperter fra Jena University of Applied Sciences i Tyskland udtaler i denne forbindelse:
“På den ene side kan vi være glade for, at informationsudvikling – takket være digitaliseringen – også er mulig uden reelle kontakter. Men på den anden side bliver de negative virkninger af hjemmeundervisning og hjemmearbejdet nu også mere og mere tydeligt – og især folk, der modtager det meste af informationen med øjnene, lider under konsekvenserne af et højt digitalt forbrug”.
Dette skyldes, at menneskets øjne ikke er er designet til permanent nærbillede af skærme. De bliver derfor meget belastet af hele tiden at se ting tæt på.
Udover hjemmeskoling og -arbejde og flere timer foran skærmene har corona-pandemien også medført at, at sports- og fritidsaktiviteter har været lukket ned for at undgå smittespredning. Dette har medført et fald i den udendørsaktiviteter og bevægelse – som jo ellers kan være med til at hæmme udviklingen i øjet.
Ifølge Prof. Stephan Degle, SciTec-afdeling hos EAH Jena er der de sidste måneder derfor også sket en stigning i nærsynethed hos bl.a. skolebørn og studerende i Tyskland. Dette har selvfølgelig intet at gøre med selve virussen, men det er en konsekvens af manglende udendørsaktivitet og flere timer foran skærmene, som corona-pandemien har forårsaget. Denne stigning vil højest sandsynligt også være til stedet hos danske skolebørn og studerende.
Kan man selv gøre noget for at hæmme udviklingen af nærsynethed?
De typiske tegn på udvikling af nærsynethed er hovedpine, øjensmerter, tørre øjne, spændings- og stillingsproblemer samt sløring og dobbeltsyn. Disse udløses især af statisk aktivitet og et højt koncentrationsniveau på skærmen. Eksperter anbefaler derfor, at det er vigtigt at skabe lidt variation i arbejdet som f.eks. ved gentagne gange at kigge i det fjerne, blinke regelmæssigt og tage pauser.
Derudover er det en god ide at undgå de såkaldte varifokale briller – altså briller med glidende overgang, da disse ikke er egnet til langvarig tid foran computeren. I stedet kan de såkaldte nærkomfortlinser være en god løsning, da de har store synsfelter, der muliggør skarpt syn selv med flere skærme og på forskellige afstande. Derudover kan skærmbriller være en løsning, hvilket gør visning på skærmen mere afslappet.
Selvom nærsynethed i sig selv ikke er en sygdom, er det vigtigt at modvirke en hurtig stigning. Som nævnt skyldes dette, at en hurtig stigning kan have konsekvenser for øjnene og forårsage uoprettelig skade. Ved brug af specielle briller eller kontaktlinser, målrettede øjenøvelser samt udendørs aktivitet kan man heldigvis selv være med til at hæmme fremskridt af nærsynethed.
5 ting du kan gøre allerede nu:
1: Kom udenfor
Kom ud ad døren i dagstimer, for når vi får lys ind i øjet, frigiver det stoffer, bl.a. dopamin, som hæmmer væksten af øjet.
2: Mindre skærmtid
Når man sidder meget foran en skærm øges risikoen for udviklingen af nærsynethed. Prøv derfor at skru lidt ned, for når man sidder foran en skærm, så går kroppen glip af den gavnlige bevægelse – herunder ogsåsynet. Bemærk, at intensiv læsning har samme effekt som den ekstra skærm-tid.
3: Blink ofte
Når du sidder ved en skærm, så vær opmærksom på at blinke ofte. Når du blinker, danner øjet et fugtlag, som smører øjnene og fjerner eventuelle fremmedlegemer, der ellers kunne give et uklart syn eller skade det.
4: Hold skærmfri pauser
Det anstrenger musklerne i øjet når du ser på en skærm uden afbrydelser. Husk derfor at holde pauser væk fra skærmen, da det får musklerne i øjet til at slappe af, og du undgår gener som f.eks. sløret syn, hovedpine mv.
5: Få synet korrigeret
Briller og kontaktlinser er selvfølgelig en mulighed til at få din synsfejl korrigeret, men med en øjenbehandling vil din synsfejl blive korrigeret, så dine øjne ikke bliver unødigt belastet og i de fleste tilfælde kan behandlingen helt kurere din bygningsfejl, nær- eller langsynethed.
Om EuroEyes
Ved en øjenbehandling hos EuroEyes kan du slippe af med dine briller, læsebriller og kontaktlinser. Vi tilbyder både linse- og laserbehandlinger, og vi hjælper både med korrektion af nærsynethed, langsynethed, alderssyn, bygningsfejl og grå stær.
Er du også interesseret i en behandling hos EuroEyes, eller vil du gerne vide mere om os? Ring til os på 7027 4553 eller book en uforpligtende synsundersøgelse. Vi ser frem til høre fra dig.
Du kan altid booke en konsultation hos en af EuroEyes’ øjenlæger. Bemærk dog, at har du synsfejl på +/-6 på begge øjne eller bygningsfejl over 3D, så er du muligvis berettiget til støtte fra det offentlige sundhed væsen. Ønsker du behandling hos EuroEyes og har disse synsfejl, så kan Sygeforsikring Danmark ofte give tilskud.