”Det er en ære at stå der og have vundet,” siger Mikkel Bertelsen. Han er netop kåret som vinder af årets Robinson Ekspedition 2022. Et realityshow, Mikkel har deltaget i med beslutningen om at være ordentlig mod alle. At være en ordentlig gut. Han blinker kækt til kameraet med det, der viser sig at være et par uskarpe øjne.
Jeg kan ikke se ordentligt
”Da jeg skulle ud på ’Øen,’ var jeg lidt nervøs for, om mit syn ville blive en udfordring, men det er store og grove ting, man laver i Robinson. Så det var ikke noget problem.”
Til daglig er Mikkel spildesigner og kendt for spillet, Klask.
”Jeg har ikke nogen computer. Så det er mest på min telefon, og når jeg laver mine spil til virksomheder – hvor jeg bruger skalpel – at jeg ikke kan se ordentligt. Pludseligt går det bare afsindigt stærkt med det dårlige syn. Det føles nærmest som fra time til time.”
Prøveklud
”Det der med alderssyn, det sker ikke for mig,” siger Mikkel med et grin, men ”vi bygger om derhjemme, og med alderssyn er det konstant op og ned ad stilladser for at finde briller. Det er jo farligt.
Min kone farer rundt efter briller, gerne med tre briller på hovedet! Nogle kan hun se på telefon med, andre kan hun ikke. Så der skal hele tiden skiftes. Hun skal også behandles, men jeg skal lige være prøveklud først.”
Hvem siger nej til 54.000 kr.?
”Jeg finder EuroEyes på nettet, og jeg har været herinde to gange før til synsundersøgelse, men jeg ser simpelthen for godt! Så I sender mig hjem igen – hvem siger nej til 54.000 kr.?
Det er altså meget betryggende.
Det er lidt ligesom familie herinde. Folk er jo så søde, og jeg føler mig rigtig godt behandlet.” Mikkel ler:
”Efter cirka 2 år ser jeg endelig dårligt nok til, at jeg må blive opereret. Man får alt forklaret undervejs. Det gør overhovedet ikke ondt – det er faktisk en fed oplevelse, og her er bare søde mennesker hele vejen rundt. Det har været en fed oplevelse.”
Jeg ser skidegodt
”Livet med nye linser er fantastisk, og jeg ser skidegodt! Det er skide fedt.
Min far spurgte, om han ikke kunne låne et par briller – du beholder dem bare, svarede jeg.
Her i ugerne efter behandlingen er jeg lysfølsom. Der har været et par dage, hvor jeg har brugt solbriller indenfor, men jeg fokuserer 100% på det, jeg har fået. Alt er velbeskrevet inden, og jeg er ligeglad med de haloer, der følger med den første tid.”
Alternativet
”Der kunne stå to flagstænger og blafre herude yderst i øjenkrogene,” Mikkel vifter med hænderne, ”men det er lige meget. Jeg tænker på alternativet, og dét er briller. Briller, der skal pudses, briller, man ikke ser godt nok med, briller, man sætter sig på og leder efter. Åh, jeg forstår ikke, at alle ikke gør det her. Gør det!
Skriv endelig, at man er velkommen til at kontakte mig, hvis man er lidt usikker på det hele og gerne vil høre om min ‘øjenrejse’ direkte fra mig.”
Hellere linseudskiftning end en tørretumbler
”EuroEyes har en afdragsordning, og jeg vil hellere afdrage på en linseudskiftning end en tørretumbler. Der er mange ting, jeg vil undvære for at få et syn som det her.
Sammen med Race 500 Against Cancer har jeg været ude og cykle med 100 mennesker. Vi cykler 500 km på tre dage for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Alle, der er med, er 45 til 55 år, og de står og fedter med briller og telefoner… og så i regnvejr.
Det er mine gamle venner fra Dragør, og dem prikker jeg til.”