”Kan det passe, at venligheden er så stor, hver gang jeg kommer? Venligheden hos EuroEyes er næsten for god til at være sand, og jeg er spændt på at komme igen. For er den det også, når jeg har betalt?” Tom Kristensen, der har fået foretaget en linseudskiftning, svarer selv: ”Det er den. Venligheden er ikke et salgstrick, den er ægte. Den er ens og den samme hver gang, og jeg anbefaler varmt EuroEyes.”
Øjenskader som barn
Før behandlingen kan Tom ikke dryppe sine øjne selv, og andre, der forsøger sig, har kun et par sekunder. Inden panikken indtræffer.
”Som barn får jeg først et cykelstyr i øjet, senere et elektrikerrør og til sidst en brændende elastik. Efter elektrikerrøret ligger jeg 14 dage på Gentofte Hospital.
Jeg har været heldig og kun brugt briller de sidste 4 år pga. alderssyn. Som chauffør skal jeg ind og ud af lastbilen mange gange, og så dugger brillerne, og når det regner… Jeg synes, det er svært at vænne sig til briller som 50-årig.”
Tryghed og tillid
”I starten er det anstrengende at skulle kigges på og have dryppet øjne, men jeg falder hurtigt til ro hos EuroEyes. Jeg føler mig tryg hos de mennesker.
Med min historik kunne jeg sagtens have hoppet fra undervejs, men det er et trygt forløb, der har ændret min egen tilgang til mine øjne. Oplevelsen har givet ny tillid. Jeg har altid presset mig væk, når nogen ville nærme sig mine øjne. Det er ikke nødvendigt mere. I dag kan jeg dryppe mine øjne selv. Det er fantastisk.”
Pengene er givet godt ud
”For de penge, jeg har brugt på synsbehandling, kunne jeg købe et nyt jagtvåben, men man kan ikke være afhængig af briller på riffeljagt. Jeg er også meget på skydebanen, og her er det ikke længere af og på med briller. Når jeg skal lægge patroner i, klarer jeg bare det.
Indimellem kan jeg godt ærgre mig over at bruge penge, særligt større beløb. Men pengene til mit syn og den nyvundne tillid er givet utroligt godt ud!”