I 5-6 år har Tina Fenger været træt af sine briller, men har ikke turdet gøre noget ved det. ”Jeg er så dårlig til at gå med briller. Selv solbriller. Og så gik jeg rundt med 2 par i håret.” Tina ler og fortsætter:
”Jeg har forsøgt at bruge kontaktlinser, men har måttet opgive. Jeg havde hørt om behandlingen med nye linser, men tænkte, at det nok ikke var noget for mig. For jeg turde virkelig ikke.”
Når der løbende blev behov for nye briller – med stadig større styrke – plejede Tinas mand, Henrik, at overtage de aflagte. En dag kommer han dog hjem, og har bestilt tid til en synsundersøgelse. Til dem begge! Henrik har hørt godt om EuroEyes fra andre behandlede, så nu skal det være. Nok er Tina overrasket, men ”det var okay, jeg skulle jo vide, hvad jeg sagde nej til.”
Ved synsundersøgelsen i Aalborg møder de EuroEyes’ læge, og Tina udbryder: ”Tag Henrik først!” Så nervøs er hun. Lægen fortæller, at de begge er egnede til en synskorrigerende behandling, og den bygningsfejl, Henrik har, kan fjernes med nye linser. Han skal (selvfølgelig) opereres først. ”Henrik var så rolig, og der var virkelig intet. Han var bare så glad for behandlingen lige med det samme. Så kunne jeg jo heller ikke lade være. Da der var gået 14 dage måtte jeg også afsted…
Mens mine øjne bliver dryppet, siger personalet, at det her kan svie, men værre bliver det ikke. Var dét det værste?” Tina betoner ordet ’værste’ og siger forundret: ”Jeg har skrællet løg. Så hvis dét her er det værste, så går det nok! Selve operationen var surrealistisk, men den var også smuk. Alle farver var i spil. Så jeg lå bare der og tænkte, at jeg kan jo lave kunst ud af det her. Det var smukt. Havde jeg vidst anderledes, skulle jeg ikke have gået i så mange år, og været så nervøs for det.”
Tag nu til en synsundersøgelse!
”Vi kender mange i Aalborg, der har fået øjnene behandlet på vores anbefalinger. Der er i hvert fald 7 personer, der er blevet behandlet hos EuroEyes pga. os. Tag nu til en synsundersøgelse! Det kan der ikke ske noget ved. Få en snak om behovet og få afklaret, om det kan behandles.”
”Man bliver jo så godt informeret. Om de lysringe, man kan se den første tid, fik jeg at vide: Det er ikke dine øjne. Det er din hjerne. Du skal tvinge din hjerne til at tænke på noget andet. Så det gjorde jeg. Jeg gider ikke sådan noget, jeg ikke kan bruge til noget.”
I dag er det slut med alderssyn for både Henrik og Tina. På klare, solrige dage med sne kan øjnene nu føles mere lysfølsomme, men som Tina formulerer det: ”Det er et luksusproblem. Faktisk, er der ikke noget problem.”