For 2 måneder siden blev Peter Nørgaard LASIK-behandlet for både bygningsfejl og nærsynethed. Synsudfordringer, der havde generet ham længe. Peter er 31 år, og har egen frisørsalon i Aarhus.
”Jeg er selvstændig frisør. I min salon afspejler vi vores kunder – eller vores gæster – som jeg foretrækker at sige. Mange af dem er selvstændige ligesom jeg, og flere og flere, mange faktisk, har fået behandlet deres øjne. En af min kunder havde en sindssyg god oplevelse hos EuroEyes, så det var klart der, jeg skulle hen. Og sikke en god vejledning man får!”
Der er rummeligt og lægen er fantastisk
”Selve operationen i Parken var høj klasse. Inden du overhovedet kommer ind til operationsstuen, har øjenlægen stille og roligt gennemgået det hele for dig. Du når slet ikke at bekymre dig om noget. Martin er bare gennemsyret god, hans ro, og så er han enormt kompetent!” Peter ler begejstret:
”Man får jo en støttepædagog, og bliver taget ved hånden hele vejen. Der er ikke noget at være nervøs for, og der er ingen, ingen smerte. Efter behandlingen spurgte jeg, om jeg kunne tage på skiferie om nogle uger, og Martin svarede: Du tager bare øjendråberne med – god tur! Lægen er fantastisk.

Bagefter bliver man fulgt ud, og du bliver tilbudt kaffe og sodavand. Så kan man bare sidde der og slappe af. Der er rummeligt. Der er en følelse af ’plads’. En far og søn sad og drak kaffe sammen en halvtimes tid. Så var de klar igen. Der er plads til, at du kan sidde og sunde dig.”
”Folks uvidenhed var et chok for mig!”
Mange mennesker vælger ikke at fortælle andre, at de gerne vil have deres øjne behandlet. Dette gælder også Peter:
”Jeg valgte ikke at tale med folk, der ikke vidste, hvad de talte om – jeg valgte kun at tale med dem, der selv har fået behandlet deres øjne. Alle, alle uden undtagelse, har kun godt at sige. Uanset, om de er opereret på det offentlige eller i det private. Man skal ikke lade sig kue af dem, der ikke har prøvet det. Lyt til dem, der selv har gennemgået det.”
Emnet ligger tydeligt Peter på sinde, og der er vægt bag ordene:
”Jeg fik faktisk et chok over, hvad folk udtaler sig om, uden at vide noget som helst om øjenoperationer. Drop skræmmekampagnerne. Stop med at lytte til dem. Folks uvidenhed var et chok for mig! Tal kun med én, der har fået lavet operationen, og lad være med at lytte til dem, der tror, de ved noget. Tal kun med folk, der selv er behandlet.
Kom ud over stepperne. Få en synsundersøgelse. Kom afsted.
Jeg plejer at sige, hvis du tager sorgerne på forskud, gennemlever du dem bare 2 gange. Men sådan er det ikke her, for der er virkelig intet at være bange for.”
Et nyt liv!
Ved spørgsmålet om, hvordan Peter mærker ændringen med sit nye syn i hverdagen, udbryder han:
”Det her er ikke et spørgsmål om, hvordan hverdagen ændrer sig – det er livet, der ændrer sig. Førhen, når min kæreste og jeg fx skulle montere et tv, og jeg skulle måle op, bankede jeg brillerne ind i væggen. I salonen satte hårlakken sig på brilleglassene, så de skulle pudses flere gange om dagen. At stå på snowboard uden briller er et helt nyt kapitel. Her er ikke tale om en ændring i min hverdag. Det er et nyt liv!”
”Det er en gamechanger at kunne se”
Det er ingen overdrivelse at skrive, at Peter er begejstret for sin beslutning:
”Det er den bedste investering, jeg nogensinde har gjort! For det er en investering. Sammenlignet med de omkostninger, man skal betale for udskiftning af brilleglas og solbriller med styrke, er det ikke en udgift. Jeg valgte at spare sammen. For hvad koster briller ikke, hvis du har en bygningsfejl? Mine briller koster ikke under 10.000 kr. Glasset er dyrt, og det skal gradvist udskiftes.
Det er en gamechanger at kunne se. Alt bliver ændret, når du kan se.
Det er virkelig EuroEyes’ fortjeneste. Det har været behageligt, og alt er gået så godt. Ligesom det skulle. Der er ingen grund til at pakke tingene ind: Det er hver en krone værd!”