Michael havde egentligt aldrig haft problemer med sit syn, men som mange andre fik han sværere ved at læse menukortet på restauranten og SMS’erne på mobilen i takt med, at alderen også steg, og det blev derfor nødvendigt for ham at bruge læsebriller.

Han blev dog hurtigt træt af brillerne, og da han hørte om muligheden for behandling af alderssyn, var han derfor heller ikke i tvivl.
”Jeg har aldrig gået med briller, men som alle andre mennesker, bliver jeg jo ældre, og jeg skulle til at gå med læsebriller. Jeg glemte dem dog mange gange, når vi f.eks. skulle på restaurant, og så sad jeg der med min mobil for at kunne se, hvad jeg skulle spise – men da jeg så fandt ud af, at der faktisk var en mulighed for at få en behandling, synes jeg, at det lå lige til højrebenet.”
Stor professionalisme hele vejen rundt
Michael og hans kone fik anbefalet EuroEyes fra venner og bekendte, og efter synsundersøgelsen blev de meget hurtige enige om, at de begge også skulle behandles her.

”EuroEyes er meget professionelle – Det gælder såvel synsundersøgelsen, behandlingen samt opfølgningen bagefter. Stemingen er meget rolig og afslappende, hvilket jeg synes er meget vigtigt, da man jo godt kan være lidt nervøs – også selvom der slet ikke er noget at være bange for.”
”Man er næsten klar med det samme efter behandlingen”
Efter behandlingen var der mange ting, der lige slog Michael.
”Tingene var pludselig blevet meget klare – både mobilen, avisen og bøgerne og samme eftermiddag sad jeg faktisk og så fjernsyn – man er næsten klar med det samme. Det er en selvfølgelig en smule uklart i starten, men det forsvinder efter et par dage.”

For Michael har den største forandring været, at han igen kan sidde med en avis uden at skulle strække armen ud i halvanden meters afstand, og alt er blevet lidt nemmere, nu når han ikke længere skal huske læsebrillerne.
”Både min kone og jeg har fået virkelig meget ud af behandlingen, og derfor vil jeg til hver en tid anbefale folk, der gerne vil af med brillerne, at få lavet denne behandling.”