Linda Christensen kommer direkte fra sin månedskontrol. Hun er behandlet for alderssyn – og udbryder: ”Det her giver jo en helt anden livskvalitet!” Linda stråler om kap med solen.
”Hvis jeg har læst eller strikket om vinteren, har jeg brugt læsebriller. Ikke om sommeren. Det virker bare ikke med briller, og det er blevet værre og værre. Jeg har aldrig kunnet fordrage at bruge briller.” Linda betoner fordrage. ”Ikke en gang solbriller! Jeg har ikke kunnet vænne mig til dem. Det er sket en del med udviklingen af kontaktlinser, siden jeg opsøgte muligheden, men dengang kunne jeg ikke få kontaktlinser pga. mine høje bygningsfejl.”
Spejlvendte strikketøjet
”Inden behandlingen strikkede jeg forkert. Jeg spejlvendte strikketøjet, så vrangen vendte ud på det ene stykke. For jeg kunne ikke se det. Helt bevidst valgte jeg at vente med at sy stykkerne sammen til efter linsebehandlingen. Det var godt,” klukler Linda: ”For det var lækkert Mohair garn fra Læsø. Så det blev pillet op igen i ugen efter indgrebet, og nu er stykkerne som de skal være.”
Bygningsfejl – ingen hindring
For Linda var det en rask beslutning: ”Jeg så videoklip om EuroEyes på Facebook, og tilmeldte mig et webinar. Her kunne jeg få svar på mine spørgsmål – det koster jo ikke noget. Alligevel ringede jeg ind næste dag for at bestille en synsundersøgelse.
Mit udgangspunkt var, at jeg nok hørte til den gruppe, I vælger ikke at behandle pga. bygningsfejlene. Men dét kunne godt lade sig gøre. Så jeg bestilte en operationstid med det samme!
Selve indgrebet var som forventet. Det tager jo ingen tid,” fortæller Linda: ”Men jeg er glad for, at min veninde hentede mig, for alt var sløret. På operationsdagen og dagen efter var jeg meget træt i hovedet. Lyset var skarpt, og jeg orkede ingenting. Der skulle bare slappes af.”
Sådan er det ikke mere.
God oplevelser i vente
”Livet efter behandlingen er fedt!
Meget er anderledes. Før kunne jeg godt lide at løse kryds & tværs, men jeg orkede det ikke. Det glæder jeg mig virkelig til nu. Pludseligt er der mange ting, jeg kan gøre selv – plukke øjenbryn!” Linda ler og tilføjer, at haven er forsømt: ”Jeg holder meget af at være i min have. Det skal jeg fremover uden briller. Og jeg skal se nuancerne. Der venter mig mange gode oplevelser.”
Intet at være bange for
”Jeg har ikke været bange på noget tidspunkt. Nu hvor jeg selv har fået behandlingen, kan jeg bekræfte, at der ikke er noget at være bange for. Overhovedet. Jeg ville ikke betænke mig et sekund! Man får så meget livskvalitet. Og nu kan jeg ikke få grå stær. Det, ved man jo, kommer, når man har min alder.
Jeg købte nye briller i august og allerede i foråret, virkede de ikke godt nok mere. Det er altså noget af en udgift. Særligt, når jeg ikke kan udstå at gå med briller.” Linda smiler varmt: ”En linseudskiftning er løsningen. Alene friheden. Friheden – det er så vildt!”