Første dansker øjenopereret efter nye EU-regler
Som den første dansker er sønderjyden Klaus Brandt blevet opereret for grå stær efter nye EU-regler, der minimerer egenbetalingen. Det foregik på en danskejet øjenklinik i Hamborg.
For 62-årige Klaus Brandt, der er tidligere skoleleder, var synet blevet gradvist forringet over de seneste år, men først efter en tur hos øjenlægen sidst i 2014 blev han klar over, at grå stær var skyld i problemerne. Sønderjyden, der bor i Arnum ved Gram, besluttede sig ret hurtigt for at undgå de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor tog han kontakt til danskejede EuroEyes, der ud over sine øjenklinikker herhjemme også har afdelinger i Hamborg og en række andre tyske byer. Da Klaus Brandt blev opereret hos EuroEyes i Hamborg, tog han et tilskud med fra den danske statskasse, der kraftigt minimerede udgifterne.
“Jeg var ikke klar over muligheden for at tage et tilskud med sig til udlandet, men det gjorde beslutningen om at tage til Tyskland meget nemmere. Efter operationen kan jeg sammen med min kone fortsat nyde vores passion for at køre lange motorcykelture. Mit syn var nemlig blevet for dårligt til at køre, og ved behandling i det offentlige system ville der gå meget længe, før vi igen kunne komme afsted,” fortæller Klaus Brandt, der tilføjer, at øjenlægen i Danmark end ikke ville indstille ham til en operation mod grå stær, selvom synet var meget nedsat.
For Klaus Brandt var det helt naturligt at blive opereret i Tyskland, da det gav mulighed for hurtigt at komme af med den invaliderende øjensygdom, og da operationen blev udført af førende øjenkirurger.
På Trustpilot kan du læse flere anmeldelser fra vores kunder – både laserbehandlede og linsebehandlede kunder. Har du synsfejl på +/-6 på begge øjne eller bygningsfejl over 3D, så er du muligvis berettiget til støtte fra det offentlige sundhed væsen. Ønsker du behandling hos EuroEyes og har disse synsfejl, så kan Sygeforsikring Danmark ofte give tilskud.