Kollegaerne Kjeld og Kim fik fornyet livskvaliteten
Kollegaerne Kjeld og Kim fik på samme dag foretaget den præcis samme type øjenoperation. Dagen efter var ungdomssynet tilbage – Kjeld kunne igen aflæse navigationsudstyret, Kim kunne se tallene på løbeuret.
De havde prøvet kræfter med læsebriller og kontaktlinser gennem en årrække, men både Kjeld Nielsen og Kim Nørgaard Jensen fik for nylig nok, og deres naturlige øjenlinser måtte vige pladsen for såkaldte trifokale linser, der med det samme giver ungdomssynet tilbage. Efter års unødvendig bekymring bestemte de sig for at få en linseudskiftning for at komme alderssynet til livs.
“Jeg havde i mange år været bekymret for at blive opereret, men jeg gad hverken bøvle med briller eller linser mere, og endelig havde jeg besluttet mig for at gøre noget ved det. I de dage, hvor jeg bestemte mig for det, havde jeg brækket benet, og derfor kørte Kim mig på arbejde. Vi snakkede om det, og det endte med, at vi fik tid til en operation ved EuroEyes i Aalborg på samme dag,” siger Kjeld Nielsen, der er lektor på Aalborg Universitet.
“Jeg havde gået og overvejet det og havde hørt fra andre, der var rigtig glade for en tilsvarende operation for grå stær. Da Kjeld og jeg så kom til at snakke om det, tænkte jeg: ”Nu gør du det”,”siger Kim Nørgaard Jensen, der er ph.d. på Aalborg Universitet.
Rentabelt og uden risiko
Kjeld Nielsen og Kim Nørgaard Jensen er aktive mennesker, og før linseudskiftningen følte de sig særdeles begrænsede af deres dårlige syn. Tallene på Kims løbeur var slørede, og som guitarist i sit band døjede han med læsebrillerne, der konstant gled ned ad næsen. For Kjeld gav det skræntende syn også udfordringer til søs:
“Jeg var ikke i stand til at se detaljer på kort afstand, og det var virkelig en belastning. Jeg sejler rigtig meget og kunne hverken aflæse instrumenter eller navigationsudstyr på båden. Jeg havde forsøgt mig med kontaktlinser, men det var simpelthen for bøvlet for mig, så jeg undersøgte alternativerne. Jeg fandt ud af, at der ikke er nævneværdige risici forbundet med en linseudskiftning, og bivirkningerne er minimale. Og så regnede jeg jo lidt på det – otte års forbrug af kontaktlinser koster det samme som operationen,” fortæller Kjeld Nielsen.
Tryg oplevelse gav ungdommeligt syn
Kontaktlinser fungerede fint for Kim Nørgaard Jensen i en årrække, men en dag gav de ham en rids på hornhinden. Øjenlægen anbefalede derfor, at han stoppede med at bruge dem, og trods advarsler fra venner og bekendte blev løsningen at udskifte de naturlige øjenlinser.
“Jeg var blevet sat godt ind i tingene ved forundersøgelsen og fik grundigt forklaret de få bivirkninger, der kan opstå. Og i løbet af selve operationen var det mest ubehagelige faktisk et skarpt lys. Nogle sagde til mig: ”Husk nu, du får jo ikke dit ungemandssyn igen.” Men jeg synes faktisk, jeg ser bedre end nogensinde,” forklarer Kim Nørgaard Jensen.
Kvalitetskontrol:
EuroEyes er akkrediteret efter 1. version af DDKM, der er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel.
Alle vores operative resultater bliver analyseret og evalueret inden for klinikgruppen. Det gør vi for konstant at kunne optimere vores resultater og garantere en fuldkommen kvalitetssikring.
Du kan læse mere om Akkreditering på sundhed.dk.