Efter 15 år med briller undersøgte Keld mulighederne for en øjenoperation, og da han først havde været forbi til en synsundersøgelse hos EuroEyes, var han ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for ham.
Til dagligt arbejder Keld som bolig- og erhvervsmægler i Danmark og Frankrig, men han har hver dag mange forskellige hatte på. Den ene dag arbejder han som ejendomsmægler, hvor han skal læse meget, og den anden dag er han håndværker og istandsætter ejendomme. Keld valgte derfor behandlingen, fordi mange situationer i hverdagen var besværlige med briller.
”Det var både trættende og meget irriterende at skulle skifte briller hver gang, jeg skiftede “arbejdsplads” – Det var mange gange på en dag, hvor jeg skulle pudse briller og rette til på grund af mange forskellige stillinger samt dug, ude og inde. Tiden gik også med at lede efter mine briller”.
Livet med briller var helt anderledes
Der er ingen tvivl om, at behandlingen har gjort en stor forskel for Keld – både i de forskellige arbejdssituationer men også bare generelt.
”Jeg føler mig som 29 år igen. Jeg kan både se langt og kort uden briller, hvilket jeg nyder hver dag i mit arbejde. Derudover ser jeg også bolden helt præcist til fodbold, jeg kører bil med fuldt overblik og ser skarpt på min mobil. Jeg kan igen se ansigter helt præcist, og jeg kan følge folks mimik – og så kan gokarten og Tae Kwon Doen igen blive en fuldtræffer. Jeg leder ikke længere efter mine briller, og jeg er generelt bare glad hverdag, fordi mit syn er blevet så meget bedre. Jeg føler mig helt fri”.
Behandlingen forløb helt perfekt
Efter behandlingen kunne Keld stort set se helt klart med det samme – og han havde det rigtig godt.
”Efter behandlingen havde jeg det godt. Jeg kunne se med det samme, men det var lidt tåget. Jeg kunne se TV om aftenen, og dagene efter blev det helt klart. Det var helt perfekt efter ca. en uge. Behandlingen forløb bare helt perfekt, og for mig er det meget enkelt at anbefale EuroEyes – de er meget seriøse og professionelle, og ved hvad de laver, og samtidig har det ændret mit liv”.
På Trustpilot kan du læse flere anmeldelser fra vores kunder – både laserbehandlede og linsebehandlede kunder. Har du synsfejl på +/-6 på begge øjne eller bygningsfejl over 3D, så er du muligvis berettiget til støtte fra det offentlige sundhed væsen. Ønsker du behandling hos EuroEyes og har disse synsfejl, så kan Sygeforsikring Danmark ofte give tilskud.