I maj 2023 bliver Thorkil Anker-Møllers nærsynethed og bygningsfejl korrigeret med ICL – den implanterbare kontaktlinse.
”Jeg hader at gå med briller, virkelig hader. Det går slet ikke, når jeg cykler, klatrer eller sejler, og mine hornhinder egner sig ikke til kontaktlinser. Jeg er læge og har brugt lang tid på at undersøge, hvilken behandlingsmetode, der er mulig for mig – dens fordele og ulemper.”
Afvist hos konkurrenten
”Jeg bliver afvist hos jeres konkurrent. De kan hverken tilbyde mig laser eller ICL, men hos EuroEyes bliver jeg undersøgt grundigt ad flere omgange og til sidst godkendt af Jannik.”
Operationen
Om operationen fortæller Thorkil:
”Det er en lidt underlig oplevelse at blive behandlet i øjet. Man ser det skarpe lys og samtidig er alt uklart. Du kan mærke, der foregår noget – men det er smertefrit – og du kan se, når linsen folder sig ud.
Selve operationen medfører et minimalt ubehag og måske en smule i dagene efter, men det forsvinder. Indgrebet er intet mod de mange timer, man har øjnene åbne og er besværet hver eneste dag. Fordi jeg var så nærsynet og havde store bygningsfejl på begge øjne, har ICL-behandlingen ændret mit liv.”
Kæmpe forandring
”Livet efter synskorrektionen er dejligt, og det er et år siden nu. At stå op og kunne SE er fantastisk. Både i mine fritidsaktiviteter, når jeg undersøger patienter – og på cyklen i regnvejr! Før kunne jeg ikke se uden briller, og med regn på brilleglassene kunne jeg heller ikke se med. Jeg kommer jo fra ikke at kunne se noget som helst, så behandlingen er en kæmpe forandring på kort tid!
Jeg skal ikke overbevise nogen om noget, men er folk nysgerrige, vil jeg opfordre dem til at få undersøgt deres syn.
Hos EuroEyes i Aarhus er I virkelig gode til at informere, og jeg blevet taget så godt imod.”
Thorkil har givet sin oplevelse hos EuroEyes 5 stjerner på Trustpilot.