Bent Henry Rasmussen kører en hånd op ad armen og viser, hvor mildt han oplevede indgrebet for tre år siden, da han blev behandlet for alderssyn: ”Mange har spurgt mig, hvordan det er, fordi de frygter at skulle behandles i øjnene, men jeg kunne intet mærke. Intet. Selvfølgelig var jeg nervøs i starten, men det var meget mildt. Det er som at køre hånden op ad armen – værre føles det ikke. ”
Efter behandlingen kunne Bent ”se med det samme. Det gik stærkt. Alt er blevet mere skarpt – lyset, farverne. Før kunne jeg ikke se noget som helst. ”
Bent var oprindeligt nærsynet, men fik problemer med alderssyn. Han var meget træt af at bruge kontaktlinser, men kendte ingen, der var opereret for alderssyn. ”Så jeg læste om mulighederne på nettet, og læste om proceduren. Jeg prøvede at finde dem med mest erfaring – dem, der skulle operere mig. Jeg læste om kirurgerne hos EuroEyes. Og på Trustpilot.”
Tryghed
Valget faldt på EuroEyes’ cheflæge Jannik Boberg-Ans. ”Han er super dygtig,” fortæller Bent ”jeg følte mig virkelig godt behandlet. Jeg følte mig tryg ved at have hans direkte nummer. Jeg vidste, Jannik ringede til mig samme aften kl. 20 for lige at høre om alt var, som det skulle være. Der var ingenting, men det var trygt at vide, han ringede til mig. Som aftalt.”
Kan kun anbefale det
I dag er Bent så glad for livet uden briller og kontaktlinser, at han også har sendt sin storesøster, sin svoger og senest sin kone afsted: ”Hun kan jo ikke læse på varerne i supermarkedet. Hun kan ikke se noget, og så skal hun hele tiden have brillerne af og på. Jeg kan se langt og jeg kan se kort, jeg kan se det hele. Og jeg er blevet utroligt glad for det. Det må jeg sige, og det er de også!”
Bent taler om, at folk bruger store beløb på kontaktlinser og briller med stadig større styrke: ”Jeg brugte selv 300 kr. på linser hver måned. Det løber op. Og så alt det med bakterier i øjnene. Kontaktlinser skal ud og ind – dét slipper jeg for! Nu er jeg helt fri for at stå der med fingrene inde i øjnene.” slutter Bent tilfreds.