Mundbind og briller kan være ret uforenelige. Det har mange af os erfaret gennem Corona-pandemien. For så dugger brillerne ikke bare indimellem – med mundbind dugger de hele tiden! Sådan var hverdagen for Allan Sigwald Bøgh, før han blev behandlet for alderssyn:
”I det firma jeg arbejder for, er mundbind et krav. I hvert fald når man er i et ’renrum’, her skal man have både hue og mundbind på. Jeg leverer emballage til medicinalindustrien. Du skal skifte engangshue, når du går fra det ene hygiejnerum til det andet, og her kommer der også meget støv på brilleglassene. Så enten dugger de, eller så er de støvede. Det fungerer ikke, ikke at kunne se på sit job!”
Det er ikke kun i arbejdstiden, brillerne generer Allan. Han er også cykelentusiast:
”Før skulle jeg stoppe op på mine cykelture for at kunne se på telefonen og cykelcomputeren. Det var irriterende. Og briller er ikke smarte, når det småregner! Privat brugte jeg både læsebriller, cykelbriller og solbriller med styrke. Det løber op.
I min hverdag er det godt, ikke at skulle pudse briller hele tiden. Det har stor betydning for mit job. Det er jo noget helt andet nu.”
Operationen
”Jeg var spændt på operationen, og det hele var positivt. Øjendråberne sved, dét var det eneste.” Allan griner: ”Jeg fik ros for at ligge stille. Min reaktion på selve indgrebet var: Var det bare det? Det hele gik fint. I de første timer efter operationen var der tåget, men allerede om aftenen kunne jeg se tv.”
Linseudskiftning versus laserbehandling
”Folk aner ikke, at man kan få udskiftet sine linser. Det er noget helt andet end en laseroperation. Mange tror, at en øjenoperation er laser. At en synsbehandling er lig med laserbehandling. Mange aner ikke, at dine naturlige linser kan udskiftes. At alderssyn kan behandles.”
”Det er pengene værd”
”Der er sikkert mange, der har alderssyn som 48-årige. Det bliver jo til mange penge resten af livet: Læsebriller, cykelbriller, solbriller med styrke – det hele skal skiftes, fordi dit syn bliver gradvist dårligere. Vi bruger penge på så meget andet gennem et helt liv, så hvorfor ikke på at kunne se godt? Havde jeg ikke allerede pengene til det, havde jeg betalt via EuroEyes’ afdragsordning. Jeg har ikke fortrudt det ét sekund. For det er pengene værd.
Livet er da fedt uden briller. Jeg har lige været til 1 månedskontrol, og resultatet er bare så godt! Jeg er mere lysfølsom, men arbejdsmæssigt kan jeg se det hele. Det er ligesom det skal være. Det er fantastisk! Jeg kan kun anbefale det.”
Allan har anmeldt sin behandling med 5 stjerner på Trustpilot – læs anmeldelsen her.