Laser øjenoperation | Bestil uforpligtende synsundersøgelse
close

Vores telefoner er åbne
kl. 7:30-16 Mandag til torsdag

kl. 7:30-15 fredag og kl. 10-14 lørdag.

Du kan også kontakte vores klinikker direkte her: Aalborg · Århus · Herning · Esbjerg · København

Hvad er LASIK?

Har du brug for en EuroEyes-behandling?

Få svaret via vores test

Formålet med en laserbehandling er at “nulstille” øjets synsstyrke. Øjets udvikling stoppes ikke, men indstilles, så du igen får et optimalt syn.

Efter en øjenbehandling med laser kan brændpunktet i øjets optiske opbygning igen fokusere på nethinden – på samme måde som i et normalt, velfungerende øje. En laserbehandling af øjnene er et rutineindgreb, der udføres hurtigt, skånsomt og smertefrit.

Nej, ikke alle øjne er egnet til en øjenlaseroperation. Ca. 15 % af personer med synsfejl egner sig ikke til en øjenlaseroperation. Men i sådanne tilfælde kan langt de fleste dog hjælpes med en linseoperation, enten hvor øjets naturlige linse udskiftes med en kunstlinse eller ved indsættelse af en ICL (Implantable Contact Lens) foran øjets egen linse.

Grundforudsætninger for, at du kan få en øjenlaserbehandling:

●     Du skal være fyldt 18 år

●     Dit syn skal have været stabilt i 1-2 år

●     Du skal have tilstrækkelig tykkelse på hornhinden

●     Dit syn må inden for de sidste 2 år kun have ændret sig ca. 0,5 dpt

●     Du må hverken være gravid eller amme

●     Du må ikke have nogle øjensygdomme

●     Hornhinden må ikke være for tynd

 

Ved synsundersøgelsen finder vi ud af, om du er egnet til en øjenlaserbehandling, eller om der er en anden behandlingsform, der passer bedre til dig.

Behandlingsforløbet ved en øjenbehandling med laser er typisk opdelt i fire trin:

1. Uforpligtende synsundersøgelse
Ved synsundersøgelsen undersøger optometristen dine øjne og dine muligheder for behandling. Herefter kan vi fastslå, om du er egnet til en øjenlaserbehandling, eller om det er bedre med en anden behandlingsmetode samt vurdere de fordele du vil opnå ved en behandling.

2. Omfattende opmåling
Inden behandlingen følger endnu en undersøgelse med yderligere opmålinger. Op til denne undersøgelse skal du undgå at bruge kontaktlinser i mindst en uge, da de ændrer formen på hornhinden og derved ændrer på øjets faktiske værdier.

Bruger du hårde kontaktlinser, skal der mindst gå to uger op til undersøgelsen. Samme tidsrum gælder også op til selve laserbehandlingen.

Ved opmålingen foretages en synsprøve efter du er blevet dryppet med pupiludvidende dråber. Disse dråber påvirker dit syn i op til 24 timer og vi fraråder bilkørsel lige efter.

3. Behandlingsdagen
På selve behandlingsdagen kan du spise og drikke, som du plejer, men du bør ikke ryge. Desuden skal du undlade at bruge ansigtsprodukter, make-up og parfume.

Behandlingen foregår ambulant. Når du ankommer på klinikken vil du blive tilbudt en beroligende tablet. Inden behandlingen starter, får du forløbet af din øjenbehandling forklaret grundigt, og du har mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål.

Du bliver taget imod af vores sygeplejerske på stuen, som sørger for at du ligger behageligt. Før øjenbehandlingen starter, desinficeres dine øjne og de dryppes med bedøvende dråber. Bedøvelsen gør, at du ikke mærker ubehag undervejs. For at undgå blink under behandlingen anvendes en øjenlågsåbner. Der behandles et øje af gangen, det andet øje bliver tildækket under behandlingen.

Når behandlingen er foretaget, får du mulighed for at sidde og hvile dig, til du er parat til at tage hjem. Til hjemturen udleveres et par solbriller, der beskytter dine øjne. Det anbefales at have en ledsager med til hjemturen.

4. Efter øjenbehandlingen

Efter behandlingen vil du have behov for både antibiotiske og fugtgivende øjendråber i en periode. Inden behandlingen vil vi have gennemgået med dig, hvor ofte du skal dryppe med disse. Hvornår du kan genoptage de enkelte aktiviteter kommer an på, hvilken type øjenbehandling du har fået.

Du modtager grundig information om dette. Du skal desuden undgå at gnide dig i øjnene i en periode efter behandlingen.

Du vil typisk kunne genoptage dit arbejde efter 1-2 dage, alt efter hvad du foretager dig. Du skal vente med sportsaktiviteter til efter nogle dage.

For at begrænse risikoen for infektion skal du vente ca. 2-3 uger med at gå i svømmehal og sauna.

Der foretages opfølgende kontroller efter behandlingen. Disse vil som oftest planlægges efter ca. en dag, en uge og en måned. Dette er så du vil føle dig tryg gennem hele forløbet.

 

ReLEx Smile

ReLEx Smile (small incision lenticule extraction) er en ekstra skånsom og sikker øjenlaserbehandling. Hele proceduren foretages med den præcise Visumax Femtosekundlaser.

Hornhinden belastes ikke unødvendigt, da der laves en minimal åbning i hornhinden ved hjælp af laseren. Selve synskorrektionen udføres med præcise 3D-snit. Laseren præparerer en tynd tredimensionel skive (“lentikel”) i hornhindens indre, hvis volumen og form svarer til den pågældende synsfejl.

 

LASIK / FS-LASIK

Femto-LASIK-behandlingen er en mere præcis og sikker udgave af den almindelige LASIK-behandling. Ved begge behandlinger skal der præpareres en lille hornhindelamel.

Ved en almindelig LASIK-behandling foretages dette med en mikrokniv.

Ved FS-LASIK-behandlingen sker det ved hjælp af femtosekundlaseren. Femtosekundlaseren er den mest præcise og sikre teknologi til brug ved øjenoperationer.

 

PRK og LASEK

PRK og LASEK er en alternativ øjenoperation. Metoden tages i brug til bestemte patientgrupper. Det er for eksempel ved patienter, som er nærsynede, men har for tynd hornhinde til at modtage den almindelige FS-LASIK-øjenlaserbehandling.

 

Linsebehandling – ICL

ICL er forkortelse for Implantable Contact Lens (implanterbar kontaktlinse) og er et stærk alternativ til laserbehandling. Med ICL korrigeres synsfejl ved, at der indsættes en kunst-kontaktlinse foran øjets egen linse. ICL-behandling er også muligt ved høje synsfejl og ved tynde hornhinder, hvor laserbehandling ikke er en god løsning.

Du kan læse mere om vores ICL-behandling her.

 

Linsebehandling – linse udskiftning

Øjenbehandlinger hvor den naturlige linse udskiftes er anderledes, idet der indsættes en lille linse i øjet. Linsebehandlinger bliver ofte brugt i forbindelse med behandling af alderssyn, øjensygdomme, grå stær eller ved behandling af større synsfejl.

Alderssyn opstår typisk i 45–50-årsalderen.

Læs mere om vores linseoperationer her.

Hvis dit syn er stabilt inden laserbehandlingen forventes resultatet at være stabilt frem til udvikling af alderssyn. Typisk udvikles alderssyn i midten af 40’erne, hvilket betyder at du får brug for læsebriller.

Det er muligt at behandle alderssyn ved hjælp af en linseoperation.

Det er meget sikkert at få foretaget en øjenlaserbehandling. På verdensplan er der over 32.000.000 personer, der siden 1996 har fået foretaget en LASIK-behandling.

Studier viser, at komplikationer og infektioner efter en øjenlaserbehandling forekommer langt mere sjældent end ved brug af almindelige kontaktlinser.

EuroEyes tager derudover alle forholdsregler, som skal gøre øjenbehandlinger endnu mere sikre. EuroEyes er med i den danske kvalitetsmodel (DDKM) og er i Tyskland både certificeret efter ISO 9001 og TÜV. Desuden udføres vores laserbehandlinger med nyeste teknologi uanset laserbehandlingsmetode.

EuroEyes har “state of the art”-udstyr og sætter en ære i at være trendsættere på markedet for øjenbehandlinger med laser. Derfor tilbyder EuroEyes ReLEx Smile lasermetoden som supplement til øvrige lasermetoder.

ReLEx Smile-behandlingen laver en minimal åbning i hornhinden ved hjælp af Femtosekundlaser. Selve synskorrektionen følger med femtosekundlaseren Visumax, som kan udføre præcise 3D-snit. Denne laser præparerer en tynd tredimensionel skive (“lentikel”) i hornhindens indre, hvis volumen og form svarer til den pågældende synsfejl.

Lentiklen fjernes via en 2 millimeter åbning i hornhinden. Hermed bortfalder den typiske “flap” i hornhinden, som kræves ved Femto-LASIK-metoden – et snit på ca. 20 mm.

Talrige studier viser, at øjets tørhed reduceres væsentligt ved denne minimalt invasive fremgangsmetode, og at ReLEx Smile-behandlingen muliggør en hurtigere heling og større sikkerhed.

Procedure

Femtosekundlaseren sikrer, at du får den mest moderne og sikre øjenbehandling. EuroEyes benytter ved FS-LASIK en wavefrontoptimeret behandlingsprofil, der kombineres med 6D eyetracker. Dette sørger for at laserbehandlinger foretages med fokus på sikkerhed og præcision. Wavefront-analysen gør det muligt at opfange øjets individuelle karakteristika.

Desuden kan analysen måle øjets brydning/styrke, og kortlægge om der er uregelmæssigheder i hornhinden, som forårsager aberrationer.

En FS-LASIK-behandling uden brug af wavefrontanalyse er baseret på en almindelig synsprøve, der ikke tager højde for at korrigere højere aberrationer.

Prisen på en laserbehandling varierer alt efter behandlingstype. Du kan se priser for vores laserbehandlinger og linsebehandlinger ved at klikke her.

Du skal være opmærksom på, at den endelige pris først kan gives efter en synsundersøgelsen, hvor vi finder ud ad hvilken behandling, der er optimal til dig. Prisen inkluderer synsundersøgelsen, opmåling, selve behandlingen og de efterfølgende kontroller samt rådgivning.

Det kan på sigt økonomisk betale sig at få foretaget en laserbehandling, da du efterfølgende slipper for udgiften til briller og kontaktlinser.

Du har måske mulighed for at få tilskud til din øjenoperation, hvis du er medlem af “danmark”. Bemærk venligst, at det især er patienter, som skal behandles for grå stær, der kan bruge sygeforsikringen. Der gives dog også tilskud til andre synsbehandlinger.

Kundeberetninger

”Mit liv uden kontaktlinser og briller er meget mere gnidningsfrit. Har ikke det samme besvær dagligt som før operationen. Føler mig mere fri.”
Læs mere
”Jeg har ikke fortrudt min behandling hos EuroEyes et eneste sekund. At vågne op hver eneste dag og kunne se uden at have linser i betyder virkeligt meget. Det er en helt anden frihed at vågne op til, og det glæder mig hver eneste dag.”
Læs mere

Vores patienter har anmeldt os på Trustpilot

Eller bare ring til os gratis.

7027 4553

Mandag til torsdag: 7:30-16:00
Fredag: 7:30-15:00 Lørdag: 10:00–14:30

Book tid til uforpligtende synsundersøgelse