Jørn Slot Jørgensen interviewes til BBC News

EuroEyes’ grundlægger og koncerndirektør, dr. med. Jørn Slot Jørgensen, fortæller i september 2023 til BBC NEWS om en markant øgning i nærsynethed hos børn.
Særligt under COVID-19, hvor mange opholder sig inden døre, sker der stigning på verdensplan. Brugen af bl.a. telefoner og iPads – samt langt mere skærmtid – medvirker til at udvikle nærsynethed hos børn. Da alt ses tæt på.
Jørgensen anbefaler, at man som forælder sørger for at have børn ude flere timer om dagen, samt mindske skærmtiden. Derved får øjnene mulighed for at slappe af, få naturligt dagslys og anvende det lange syn – dvs. også se på lange afstande.
Hvordan kan du opdage nærsynethed hos dit barn?
Nærsynethed bliver mere og mere almindeligt hos børn.
Udover at forårsage ubehag i hverdagen, kan det også føre til øjenkomplikationer i voksenalderen. Såfremt det udvikler sig for hurtigt.
Derfor er det vigtigt at opdage nærsynethed så tidligt som muligt. Så dit barn kan få gavn af passende hjælpemidler til ikke kun at korrigere synet korrekt, men også at bremse udviklingen.
Lider dit barn af nærsynethed? Der er visse tegn, der kan indikere begyndende nærsynethed.
Hvad er symptomerne på nærsynethed hos børn?
Børn er måske ikke opmærksomme på synsudfordringer på grund af manglende referencer. Men ved at observere dit barns adfærd, kan du opdage nogle tydelige tegn:
– Bevæger han eller hun sig tættere på genstande for at kunne se dem?
– Kniber dit barn øjnene sammen, når han eller hun kigger på personer eller genstande, der er langt væk (en refleks, der gør det muligt at se bedre)?
– Klager barnet over, at det ikke kan se, hvad der står på tavlen, eller at han eller hun sidder for langt væk fra tavlen?
Vores råd
Er svaret “ja,” bør du kontakte en øjenlæge for en grundig synstest. Især hvis barnet ofte kniber øjnene sammen for at se objekter i det fjerne, eller har tendens til at komme tæt på objekter for at se dem.
For at dit barn skal kunne trives og få mest muligt ud af sit liv fra starten, er synstests vigtige.
Hvad er risikoen for at udvikle nærsynethed?
Selvom nærsynethed generelt stabiliseres omkring 20-årsalderen, kan det fortsætte ind i voksenalderen – og forværres. Derfor skal nærsynethed opdages så tidligt som muligt.
Ved regelmæssigt at få tjekket dit barns syn (en årlig aftale med en øjenlæge anbefales), og ved at tage hånd om dit barns nærsynethed fra en tidlig alder, giver du barnet den bedst mulige chance for at få det bedst mulige syn.
Heldigvis undersøges flere muligheder for at forhindre udviklingen af nærsynethed hos børn, og hver mulighed har sine fordele:
Livsstilsændringer:
Øget tid udendørs og begrænsning af nærarbejde (såsom læsning og brug af digitale enheder) kan hjælpe med at reducere risikoen for udvikling af nærsynethed. At tilbringe mere tid i naturligt sollys fremmer en sund øjenudvikling.
Atropin i lav dosis:
Atropin er en ny behandling til at bremse udviklingen af myopi. Undersøgelser har vist, at lave koncentrationer af atropin, f.eks. 0,01 %, effektivt kan bremse udviklingen af nærsynethed med færre bivirkninger sammenlignet med højere koncentrationer.
Specialiserede kontaktlinser:
Disse linser kan også bruges som en del af myopikontrollen. De virker ved at ændre måden, lyset kommer ind i øjet på, hvilket kan påvirke øjets vækst, og potentielt bremse udviklingen af nærsynethed.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefalede i 2019, at børn under 2 år slet ikke ser på telefonskærme, og børn op til 5 år ikke bør have mere end en times skærmtid om dagen.
