Hos EuroEyes arbejder vi hver dag for at give vores patienter et bedre syn. En af de mest populære behandlinger, vi tilbyder, til personer over 45 år, er linseudskiftninger. Denne behandling er en af de oftest udførte behandlinger i det danske sundhedsvæsen. Behandlingen betragtes som en af de sikreste der findes. På trods af dette, så er der ved denne behandling, som alle andre, en række mulige bivirkninger, som det er godt at være klar over. På denne side kan du blive klogere på, hvad disse bivirkninger kan være.
Hvad er linseudskiftning?
En linseudskiftning er en kirurgisk behandling, hvor den naturlige linse i øjet erstattes med en kunstig intraokulær linse (IOL). Dette gøres for at forbedre synet og slippe for briller eller kontaktlinser. Operationen udføres under lokalbedøvelse med øjendråber og tager ca. 10 minutter pr. øje.
Denne behandling passer til dig der er over 45år, har alderssyn og/eller andre synsfejl. Den er særligt effektiv til at korrigere aldersrelaterede synsproblemer herunder:
Alderssyn
Nærsynethed
Langsynethed
Bygningsfejl
Grå stær
Bivirkninger og risici ved linseudskiftninger
Som ved alle kirurgiske indgreb, er der visse risici og bivirkninger forbundet med behandlingen. Det er dog vigtigt at huske, at disse bivirkninger i langt de fleste tilfælde er meget milde, samt ikke mindst midlertidige. De mest almindelige bivirkninger ved linseudskiftninger inkluderer:
1) Infektion
2) Blødning
3) Hævelse
4) Glare og Halos
5) Efterstær
Infektion: Selvom det er sjældent, kan der opstå infektioner efter operationen. Dette kan kræve behandling med antibiotika. Der gives bredspektret antibiotika ved afslutningen af operationen. Alvorlige infektioner er af denne grund ekstremt sjældne.
Blødning: En anden sjælden komplikation er blødning inde i øjet. Dette kan kræve yderligere behandling eller operation. Der kan være lidt forbigående blødning ved overgangen mellem det hvide i øjet og hornhinden (som en blodsprængning).
Hævelse: Både hornhinden og nethinden kan hæve efter operationen, men dette aftager normalt med tiden og kan behandles med medicin. Lidt hævelse af hornhinden ses mest hvis der fjernes grå stær og varer typisk få dage. Opstår der hævelse på nethinden sker det typisk 1-3 måneder efter operationen og dette kan behandles med øjendråber.
Glare og halos: Nogle patienter oplever lysglimt eller halos omkring lys om natten. Disse symptomer aftager som regel med tiden, men kan i nogle tilfælde være vedvarende.
Efterstær: Efterstær er en tilstand, hvor linsekapslen bliver uklar efter operationen, hvilket kan påvirke synet. Efterstær forekommer oftest op til et år efter linseudskftningen, men kan også forekomme senere. Efterstær kan behandles med YAG-laser, en smertefri behandling som foretages på få minutter. Du kan læse mere om efterstær på denne side.
Linsedislokation: Den kunstige linse kan i sjældne tilfælde bevæge sig fra sin oprindelige position, hvilket kan justeres i en efterbehandling. Dette er dog ekstremt sjældent.
Hos EuroEyes arbejder vi med de nyeste teknologier og teknikker for at minimere disse risici. Vores erfarne kirurger sikrer, at hver behandling udføres med den højeste grad af præcision og omsorg. Skulle der opstå gener eller bivirkninger i forbindelse med en linseudskiftning, er du dækket af vores 5 års tryghedsgaranti.
Læs om vores patienters erfaringer med trifokale linser
Hos EuroEyes har vi igennem de sidste 30 år gennemført mere end 600.000 behandlinger, herunder et meget stort antal linseudskiftninger. Det betyder, at der lige nu er rigtig mange danskere, som lever et liv uden briller og kontaktlinser, takket være os. En af dem er den kendte entertainer Tommy Kenter, som vi havde fornøjelsen af at hjælpe. Du kan læse, hvad hans erfaringer er med behandlingen og en tilværelse med trifokale linser på denne side.